Før gravemaskinerne gik i gang med at sikre materialer til Sjællands råstofbehov, var arealerne landbrugsmarker med en lav biodiversitet.
Når en grusgrav er aktiv, er den en meget vigtig del af vores samfunds infrastruktur og opbygning, men er samtidig ikke den mest attraktive nabo, dog kan den grimme ælling engang i fremtiden, blive til den smukkest svane. I grusgraven i Roskilde, mener vi at en god dialog med vores omkringliggende naboer er vigtig. Der skal være plads til alle, og det er i alles interesse at have et godt naboskab, hvor man kan tale sammen om de problematikker der kan opstå undervejs i graveperioden. Derfor har Halsnæs Sten og Grus tilsluttet sig kodekset ”Godt Naboskab”
Der bruges op mod 12-15 tons grus, sand og sten pr indbygger, så vi kommer ikke udenom, at der på Sjælland skal indvendes alle de råstoffer der er tilgængelig, og selvfølgelig på bedst mulig måde. Når en grusgrav afsluttes og den sidste lastbil har forladt området, åbner der sig stort set uendelige mulighederne, og ser man bort fra intensivt landbrug, er det kun fantasien som sætter grænserne for de færdigravede arealer.
Hvad fremtiden vil bringe for disse arealer ved Roskilde Sten og Grus råstofgrav er der ingen der ved, men mulighederne er mange.
Råstofindvinderen skal ifølge råstofloven udgrave alle brugbare materialer og herefter reetablere områderne efter den gældende myndigheds godkendte reetableringsplan.
En reetableringsplan kan ændre sig undervejs og kan være forskellig fra den ene til den anden gravetilladelse, afhængig af forekomsten på arealerne og ligeledes kan arealinteresserne også ændre sig undervejs. I forhold til Roskilde Sten og Grus hvor indvindingen vil strække sig over mange år, kan ønsker, behov og ideer ændre sig fra både lokalsamfundet og lodsejer. Anvendelsesbehovet der måtte have været, ved opstarten, kan være meget anderledes når råstofferne er gravet og arealerne er reetableret.
